Hovedemner
Din ultimative guide til fodbold streaming

Tv2 Play

TV 2 Play: Hvad kan jeg forvente af streamingtjenesten i 2023?

I denne artikel om streamingtjenesten TV 2 Play kan du få et indblik i dine muligheder for at streame live og on demand fodboldkampe og sportsbegivenheder.

/assets/nicole-sommer.jpg
Anne Høegh 🇩🇰 - Fodboldekspert
Sidst opdateret: Fredag, 08.December 2023
Forfatter Biografi
Mit navn er Anne Høegh og jeg er sportsskribent med stor interesse for de europæiske fodboldligaer, herunder Premier League og LaLiga. Jeg har erfaring med at skriver artikler om sport, hvor særligt fodbolden optager en særlig plads i mit hjerte.

De vigtigste punkter

  • TV 2 Play tilbyder en bred vifte af muligheder for at streame live indhold og on demand programmer inden for forskellige sportsgrene, hvilket gør det til en populær platform.
  • Det er 100 % lovligt at bruge streamingtjenesten TV 2 Play, med dansktalende kommentatorer på sportskanalerne.
  • Du skal købe et abonnement hos TV 2 Play og vælge pakken med sport, for at kunne streame live fodboldkampe og diverse sportsbegivenheder.

Tv 2 Play

Tv 2 Sport

Tv 2 Sport X

Tv 2

Tv 2 Play App

Indførelsen

TV 2 Play er en populær streamingtjeneste, som udbydes af den danske tv-kanal, TV 2. Udover en bred vifte af live fodboldkampe og internationale sportsbegivender, får du også adgang til TV 2’s egne tv-kanaler med klassisk public service-indhold, såsom nyheder, debat, dokumentarer og kultur. TV 2 Play har rettighederne til UEFA Europa League, LaLiga, Serie A og Major League Soccer (MLS). I denne artikel vil vi se nærmere på streamingtjenesten og gå i dybden med TV 2 Plays fordele og ulemper, hvad du kan forvente af tjenesten, hvordan du bruger den (på computer eller mobiltelefon), hvad det koster at bruge tjenesten og hvilke andre streamingtjenester, der findes derude. Det har aldrig været lettere at streame live tv og on demand programmer, men hvilken en af de mange tilgængelige streamingtjenester, skal man vælge? Lad os se hvad TV 2 Play har at tilbyde.

Overall score
play.tv2.dk
4.25
Socapro Score
info.png

Vurder og fagfællebedømt af vores ekspert SocaPro-forfattere på udgivelsestidspunktet

  • 5/5
    design
    UI-grænseflade og overordnet webstedsdesign
  • 4/5
    usability
    Funktioner, brugervenlighed og mængde reklame
  • 4/5
    content
    Dybde og bredde af udbudte ligaer og sportsgrene
  • 4/5
    mobile
    Mobilvenlighed og/eller tilgængelighed af en app

Fordele

  • Bredt udvalg af sport
  • Dansktalende kommentatorer
  • Live og on demand streaming i hele EU
  • Foruden sport kan du også se klassisk public service-indhold, der kendetegner godt dansk TV, herunder nyheder, debat, kultur og dokumentarer.

Ulemper

  • Seere melder om problemer med billedkvaliteten
  • Ikke muligt at spole tilbage i live-udsendelse
  • Reklamer på livekanalerne
  • Det er kun muligt for 2 brugere at se TV 2 Plays indhold samtidigt

Hvad er TV 2 Play?

TV 2 Play er en dansk streamingtjeneste, der er udviklet af det statsejede tv-selskab, TV 2. Streamingtjenste giver dig adgang til alle TV 2’s kanaler: TV 2, TV 2 Zulu, TV 2 Charlie, TV 2 NEWS, TV 2 FRI, TV 2 SPORT og TV 2 Sport X, samt en række PLAY-kanaler, hvor man kan se ekstra sportsudsendelser og lignende.
TV 2 Play viser ikke kun serier, film og dokumentarer fra deres kanaler. Med TV 2 Sport, TV 2 og TV 2 Sport X, samt Play-kanalerne kan du se live fodboldkampe og højdepunkter fra UEFA Europa League, LaLiga og Serie A, som TV 2 på nuværende tidspunkt har rettighederne til.

Kan jeg se fodbold på TV 2 Play?

Ja. TV 2 Play er en multisport-streamingtjeneste, og fodbold er selvfølgelig én af dem. TV 2 Play har rettighederne til hele den spanske La Liga, den italienske Serie A og den amerikanske Major League Soccer (MLS), som du kan se live eller on demand på TV 2 Sport, TV 2 Sport X og Play-kanalerne 1-6. Hvad end du ønsker at streame en live fodboldkamp, se en gammel kamp eller fordybe dig i analyser, så finder du det hele på TV 2 Play. Så du kan glæde dig over at kunne se live bold på farten, derhjemme eller ude med vennerne.

Kan jeg se kampe fra 3F SuperLigaen på TV 2 Play?

I 2023 vil det ikke være muligt at streame superligakampe på TV 2 Play. Viaplay og Discovery deler på nuværende tidspunkt rettighederne, men denne aftale udløber efter næste sæson. Fra 2024 har TV 2 Play muligheden for at melde sig ind i kampen om rettighederne til superliga-bold, og det er ikke utænkeligt, at platformen vil gøre sit bedste for at vinde rettighederne.
"Vi ser på alle sportsrettigheder, der sendes i udbud. Superligaen er en yderst interessant rettighed..." > — siger TV 2s sportschef Frederik Lauesen.
Sker det, at TV 2 Play får rettighederne, vil det efter al sandsynlighed være efter en lignende aftale, som den man ser i dag, nemlig at rettighederne deles mellem to streamingtjenester.

Hvilken type sport kan jeg streame på TV 2 Play?

En af de store fordele ved TV 2 Play er, at du kan se mange forskellige sportsgrene og sportsbegivenheder fra hele verden. Uanset om du er til fodbold, golf, håndbold, cykling, NBA-basketball eller tennis (bl.a. ATP-turneringerne og Wimbledon) - eller måske til lidt af det hele - så har du mulighed for at afspille det live eller on demand, lige når det passer dig på TV 2 Plays sportskanaler. Du får desuden adgang til studier, højdepunkter, sammendrag, magasiner og dokumentarer med danske kommentatorer og eksperter. I 2020 blev kanalen TV 2 Play Sport X etableret, hvilket gav abonnenterne endnu mere fodbold på programmet. TV2 overtog nemlig en række internationale sportsrettigheder og dermed også nogle af verdens største stjerner.
TV 2 Play er en streamingtjeneste i fremgang på det danske marked, og det tyder på at streamingtjenesten fortsat vil investere i indhold, rettigheder og digital udvikling, så der er i fremtiden kommer endnu mere sport og flere ligaer at vælge imellem på kanalerne
"Det stiller høje krav til, at vi fortsat investerer i dansk kvalitetsindhold, rettigheder og digital udvikling, for konkurrencen er hård" > — siger TV 2s administrerende direktør, Anne Engdal Stig Christensen.

Hvor kan jeg se det danske herrelandsholds fodboldkampe?

TV 2 har siden 2022 haft rettighederne til herrelandsholdets kampe i alle turneringer. Indtil da, var det Discovery, der sad på rettighederne, men nu er kampene altså kommet tilbage til den statsejede tv-kanal. TV2 har sikret sig rettighederne frem til 2028, hvilket betyder, at du kan se kvalifikationskampene til fodbold EM i 2024, samt VM-slutrunden i 2026 inklusiv kvalifikationen. Ligesom ved VM i Qatar i 2022, vil TV 2 og DR 1 dele rettighederne til selve slutrunden i 2026.

Har TV 2 Play en app?

Ja. Du kan downloade en brugervenlig TV 2 Play app til iOS og Android. Du kan afspille det fulde indhold indenfor Kongeriget Danmark, mens nogle enkelte programmer kan være udeladt pga. rettighedsmæssige årsager.

Er det gratis at bruge TV 2 Play?

Nej. TV 2 Play er ikke gratis at bruge, men du kan få en gratis prøveperiode på 14 dage uden binding. Her får du adgang til TV2s on demand programmer gratis. Vil du se live tv eller sport, kræver det dog, at du køber et abonnement hos TV2 Play. TV 2 Play financieres af reklame- og abonnementsindtægter.

Hvad koster et TV2 Play-abonnement med sport?

Streamingtjenesten tilbyder tre forskellige pakker, hvoraf to er relevante for de sportsinteresserede. 1) Favorit-pakken: Få sportsudsendelser. 2) Favorit + Sport-pakken: Bred vifte af sportsudsendelser på TV 2 Sport og TV 2 Sport X, samt 15 eventkanaler. Sport on demand inkl. højdepunkter, studier og dokumentarer. Skal du se sport, skal du vælge Favorit + Sport-pakken. Du kan vælge at betale ekstra for at undgå reklamer på on demand programmerne. 189 kr./md. (med reklamer) eller 219 kr./md. (uden reklamer).

Hvordan ser man TV2 Play på fjernsynet?

Der er overordnet set to måder at se TV2 Play på dit tv. Du kan afspille live og on-demand programmer på smart TV og Chromecast ved at downloade apps til Samsung, Philips og LG Smart TV, Android TV og Apple Tv. Du kan også få adgang til TV2 Play ved at købe en tv-pakke eller vælge det som en “tilvalgsmulighed” hos YouSee, Stofa, Telia, mv. Der er 2 brugere, der kan se TV2 Play på samme tid med en TV2 Play-app eller via en internetbrowser. Du har dermed mulighed for at se programmer på mere end én skærm.

Er det lovligt at bruge TV 2 Play?

Ja. Det er fuldstændig lovligt at streame fodboldkampe og andre sportsbegivenheder på TV 2 Plays kanaler, når du opholder dig inden for EU. TV 2 er et statsejet selskab, der fungerer ligesom ethvert andet selskab i Danmark og derfor også følger de samme regler og love. Så snart du klikker ind på TV 2 Plays hjemmeside vil du opleve at siden ser meget professionel ud til forskel fra andre online sport- og fodboldstreamingtjenester, såsom Rojadirecta, [Livesoccertv](https://www.livesoccertv.com og), Pirlo TV.

Hvordan er kvaliteten af streams på TV2 Plays kanaler?

Størstedelen af indholdet på TV 2 Plays kanaler er i HD-opløsningen 720p, og kvaliteten af live streaming og on demand indhold på TV 2 Play er for det meste pålideligt og af høj kvalitet. Derudover eksperimenterer streamingtjenesten med 1080p og Full HD, med en bitrate på 8 Mpbs. Jo højere bitraten er, jo mindre komprimeres indholdet, hvilket giver et skarpere og mere detaljeret billede og færre billedfejl. Oplever du, at kvaliteten er dårlig, når du streamer på TV 2 Play kan det have noget med internethastigheden at gøre. TV 2 Play anbefaler en forbindelse på mindst 10 Mbit/s, men helst på 25 Mbit/s for en stabil afspilning.

Hvad gør jeg hvis billedkvaliteten er dårlig?

Hvis du oplever, at billedkvaliteten er dårlig, når du streamer indhold på TV 2 Play, kan du med fordel gøre følgende: Kontrollér at din internethastighed er optimal (mindst 10 Mbit/s). Skift browser. På Mac anbefaler tjenesten, at man forsøger sig med Chrome og Safari, og på PC anbefales det, at forsøge sig med Chrome og Edge. Oplever du, at billedopløsningen er dårlig, når du bruger appen, kan du med fordel slette appen og geninstallere appen ved at hente de n i App Store eller Google Play.

Er der reklamer på TV 2 Play?

Kort sagt, ja. Du kan ikke undgå reklamer, når du streamer live-indhold på TV 2 Play. Dog kan du vælge at opgradere dit abonnement til "uden reklamer", så du slipper for, at skulle se reklamer, når du afspiller on demand programmer.

Kan man se TV 2 Play i udlandet?

Det er ikke muligt at se udsendelser fra TV 2 Play uden for EU/EØS af rettighedsmæssige årsager. Det er en forudsætning for at bruge TV 2 Play, at du er fast bosiddende i Danmark, Færøerne eller Grønland. Befinder du dig uden for EU/EØS skal du derfor benytte en VPN-forbindelse, for at afspille TV 2 Plays indhold. Ift. brugen af en VPN-forbindelse anbefaler vi, at man undersøger regler og eventuelle risici for virus mv., inden man giver sig i kast med denne løsning.

Hvilke alternative fodboldstreamingtjenester er der til TV 2 Play?

Det er lettere end nogensinde før, at streame live fodbold. De mest populære streamingtjenester blandt de danske seere er foruden TV 2 Play; de danske hjemmesider Viaplay Sport, DPlay, DR TV, See , den amerikanske hjemmeside NBC Sports Gold, den franske hjemmeside EuroSport Player og Bet365 Live. Hvilken tjeneste, der passer bedst til dig, kommer i bund og grund an på hvilke ligaer, du ønsker at følge, samt om det skal være med eller uden dansktalende kommentatorer.

Tv 2 Play

Tv 2 Sport

Tv 2 Sport X

Tv 2

Tv 2 Play App

Konklusion

Sportsentusiaster vil elske TV 2 Play for at være en platform, der tilbyder mange forskellige sportsgrene- og begivenheder, samtidig med at du får adgang til alle TV 2s egne kanaler. Den er praktisk at bruge, og alle TV 2 Plays on demand og live-kanaler kan ses både på fjernsynet, computeren og mobiltelefonen takket være de tilgængelig apps. Ønsker du at streame sport, skal du købe det abonnement, der inkluderer alle streamingtjenestens sportskanaler. Vær opmærksom på at rettighederne til specifikke ligaer og sportsbegivenheder kan ændre sig, og du bør derfor løbende holde dig opdateret på om TV 2 Play fortsat vil udbyde den eller de liga(er) og/eller specifikke sportsbegivenheder, du planlægger at følge. En simpel Google-søgning vil give dig svar på dette. Hvis du er interesseret i at lære mere om de andre tilgængelige fodboldstreamingtjenester, kan du dykke ned i de mange andre nyttige artikler, der findes lige her på siden.

/assets/nicole-sommer.jpg
Anne Høegh 🇩🇰
Fodboldekspert
I'm Anne Høegh from Denmark. I am a sports writer with experience and interest specifically in European football. I have always played football myself, and I have grown up with a father who loves all kinds of sports, but with football as an all-time favorite. This is the reason why I do what I do - write about sports! I keep learning every day and I have decided to engage more with womens football in order to include this type of content in my workload.
🇺🇸 English (US)

Populaere sogeforesporgsler

Tv 2 Play

Tv 2 Sport

Tv 2 Sport X

Tv 2

Tv 2 Play App

TV 2 Play: Hvad kan jeg forvente af streamingtjenesten i 2023?.

I denne artikel om streamingtjenesten TV 2 Play kan du få et indblik i dine muligheder for at streame live og on demand fodboldkampe og sportsbegivenheder.

Redaktionen     Om os     Vilkar og betingelser     Kontakt os